Ligurien

Castelvecchio Di Rocca Barbena


Castelvecchio di Rocca Barbena er en af Liguriens bedst bevarede middelalderbyer med rødder tilbage til 1200-tallet. Den gamle bydel er en labyrint af smalle stengader, hvælvede passager, små torve og stejle trapper, hvor husene ligger tæt omkring det gamle slot. Casa Rosa ligger midt i denne historiske bykerne, hvor stemningen fra middelalderen stadig er en del af hverdagen.

Den Italienske Riviera & Piemonte


Casa Rosa ligger tæt på den Italienske Riviera og er et ideelt udgangspunkt for at opleve både kyst, bjerge og autentiske liguriske landsbyer. På under en halv time når du Middelhavet med den historiske by Albenga og badebyen Alassio. Følger du kysten mod øst, ligger Finale Ligure med sine dramatiske klippekyster, skjulte bugter, krystalklart vand og nogle af Europas bedste områder til vandring, klatring og mountainbike

Mod nord åbner Piemonte sig med vinmarker, bølgende bakker og nogle af Italiens mest anerkendte mad- og vinområder. Her kan du besøge vingårde, smage Barolo og Barbaresco, opleve trøffelbyen Alba eller tage en dagstur til den elegante storby Torino med sine caféer, museer og historiske pladser.

Albenga

Allassio

Piemonte

Godt at vide


Huset

  • Tre dobbelte soveværelser

  • To badeværelser

  • Plads til op til seks gæster

  • Sengetøj, håndklæder og slutrengøring er inkluderet i lejen

  • Trådløst internet i huset (signalet kan variere lidt på grund af de tykke stenmure)

  • Casa Rosa er et røgfrit hus

Ankomst

Der er parkering lige uden for den historiske bydel. Herfra går man de sidste få minutter gennem de smalle, stejle middelaldergader til huset, og bagagen bæres ind og ud af byen.

Tilgængelighed

Casa Rosa er et autentisk middelalderhus fordelt over flere etager. Trapper og niveauforskelle er en naturlig del af husets arkitektur og charme – både inde i huset og i byen. Derfor er huset desværre ikke velegnet til personer med nedsat mobilitet eller familier med helt små børn.

Indkøb og restauranter

I Castelvecchio di Rocca Barbena findes en lille købmand med de mest nødvendige dagligvarer. Til større indkøb ligger flere indbydende supermarkeder i Albenga, cirka 20 minutters kørsel fra huset.

Byen har tre restauranter og barer. Åbningstiderne varierer med sæsonen, så det anbefales at tjekke dem på forhånd.